VEJEN MOD EN BEDRE FREMTID

Ultra højstyrkebeton og byggeri med omtanke

FRA ORD TIL HANDLING

Bæredygtighed er et begreb, der har fået stor betydning inden for byggebranchen og er kommet for at blive. I en tid med øget fokus på miljømæssige udfordringer og behovet for at skabe en mere bæredygtig fremtid, er det vigtigt at anerkende betydningen af bæredygtighed i byggeriet. Det er især vigtigt at sætte fokus på de materialer, der anvendes, deres holdbarhed og produktion.

Hos Hi-Con tager vi vores ansvar seriøst. Vi erkender, at byggebranchen står over for store udfordringer, og vi ønsker at bidrage til en bedre fremtid. Derfor har vi gennem de seneste år gjort betydelige anstrengelser for at minimere vores miljømæssige påvirkning. Og vores tilgang har været mere end blot at gøre det nødvendige - vi ønsker at være på forkant!

UHPC’ENS FORDELE

De fleste er klar over, at beton har stor indflydelse på miljøet. Dette skyldes hovedsageligt betonens store indhold af cement, hvilket ligeledes gør sig gældende for CRC, vores egen generation af betontypen ultra højstyrkebeton (UHPC). Men selvom UHPC ikke i sig selv kan kategoriseres som bæredygtigt, kan det fungere som et alternativ til traditionel beton og stål.

Vores konceptaltan udleder 22,8% mindre CO₂ end en stålaltan. Det kan du læse mere om her.
Levetid på 100+ år.
Kræver ingen vedligeholdelse
Færre lastbiler til transport på grund af slankere elementer.
Mindre materialeforbrug sammenlignet med almindelig styrke beton.

REDUKTION AF CEMENT I VORES UHPC

I stort set alle typer ultra højstyrkebeton, også vores egenudviklede udgave, udgør cement den største andel af CO₂-belastningen. UHPC har nemlig et højt binderindhold, og det er netop det, der bidrager til materialets ekstreme styrke, holdbarhed og tætte struktur. At reducere cementindholdet i UHPC er derfor ikke så simpelt som blot at bruge mindre. Det kræver en lang proces med tests, justeringer og afprøvning for at ramme den helt rigtige sammensætning.

Vi har længe arbejdet på at finde måder at reducere cementindholdet uden at påvirke materialets egenskaber negativt. Og i de seneste år har vi lanceret flere spændende forbedringer i vores produktion.

Det første tiltag er en såkaldt CRC i3b, en mørtel med større tilslag. Ved at tilføje større tilslag kan man reducere mængden af cement. Med denne sammensætning opnår vi en cementbesparelse på 17-18 % sammenlignet med vores CRC i2, samtidig med, at vi får bedre styrke og stivhed, og med en lille omkostning. Materialet er allerede en aktiv del af vores produktion og spiller en central rolle i blandt andet vores koncepttrappe.

Men i foråret 2025 tog vi endnu et skridt videre. Vi inkorporerede nemlig D-Carb i hele vores produktion – både i CRC i2 og CRC i3b. D-Carb er en ny cementtype fra Aalborg Portland, hvor en del af klinkerne er erstattet med kalkfiller. Det betyder, at D-Carb har en CO₂-belastning, der er cirka 15 % lavere end almindelig hvid cement. Ved at skifte til D-Carb reducerer vi derfor CO₂-aftrykket i vores CRC i2-blanding og opnår en yderligere reduktion i vores i3b-blanding.

Fra starten af 2026 skiftet vi standardblanding i produktionen fra CRC i2 til CRC i3. CRC i3 er udviklet med større tilslag og et lavere cementindhold end CRC i2. Samtidig er blandingen mere bearbejdelig end CRC i3b og dermed mere fleksibel i produktionen. Fremover bliver CRC i3 vores primære standardblanding, mens CRC i3b fortsat anvendes i de projekter, hvor den sammensætning er bedst egnet.

Selvom øget bæredygtighed har høj prioritet, er det vigtigt, at vi ikke går på kompromis med de egenskaber, der er dokumenteret i eksempelvis vores ETA og materialets holbarhed.

Vi har iværksat flere initiativer for at dokumentere vores miljømæssige påvirkning. Dette inkluderer registrering og analyse af vores emissioner, udviklingen af en Miljøvaredeklaration (EPD) og implementeringen af et grønt regnskabssystem. Ved at integrere dette i vores drifts- og beslutningsprocesser er vi bedre stillet til kontinuerligt at optimere vores strategi og tage ansvar for vores miljømæssige indvirkning.

Som en del af vores bæredygtighedsstrategi har vi udarbejdet en Miljøvaredeklaration (EPD) for vores altaner og trapper EPD'en er et dokument, der beskriver de miljømæssige egenskaber og påvirkninger af vores produkter gennem hele deres livscyklus. Denne proces involverer en omfattende Life Cycle Assessment (LCA), hvor vi vurderer miljøpåvirkningen fra råvareudvinding, produktion, distribution, brug og bortskaffelse af vores produkter.

Her kan du læse vores EPD →

DOWNLOADS

Hi-Cons EPD for altaner

Hi-Cons EPD for trapper

The Carbon Footprint Of Reinforced Concrete

Hos Hi-Con tror vi på, at design af elementer til adskillelse er en afgørende strategi for at skabe en mere bæredygtig fremtid. I dag er der en tendens til at designe bygninger med en forventet levetid på 50 år. Da vores elementer har en levetid på 100+ år, er det vigtigt for os, at vores elementer kan genanvendes eller genbruges, når bygningen ikke længere kan opfylde sit formål.

I de seneste år har vi i langt de fleste tilfælde arbejdet med altaner, der monteres på bygningen efter at resten af bygningen er færdiggjort. Dette betyder, at altanerne relativt nemt kan fjernes, hvis bygningen er udtjent. Ved at gøre vores betonelementer lette at adskille og genbruge kan vi minimere affaldsmængden og udnytte ressourcerne på en mere effektiv måde. Dette giver os mulighed for at være en aktiv deltager i den cirkulære økonomi og bidrage til en mere bæredygtig byggebranche.

Et eksempel på vores engagement i genbrug er vores deltagelse i det (P)Recast-projektet. Dette projekt fokuserer på at genbruge betonelementer fra nedrivningsprojekter og skabe nye anvendelsesmuligheder for disse materialer.

Læs mere om (P)Recast-projektet her:

(P)RECAST PROJEKTET

Hi-Con er medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri og har leveret til mange projekter, der er blevet DGNB-certificeret. Vores altaner kan bidrage positivt til vurderingen på flere områder, som du kan læse mere om i linket nedenfor.

Gennem DGNB-certificerede projekter kan vi vise, hvordan brugen af UHPC kan have en positiv indvirkning på de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter, der evalueres af DGNB.

Læs mere om vores medlemskab her:

Hi-Con er medlemmer af Rådet for Bæredygtigt Byggeri

NYE CO2 KRAV FOR BYGGEBRANCHEN

Fra den 1. januar 2023 trådte et meget specifikt krav i kraft vedrørende udledning i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer - nemlig et krav om en udledning på under 12 kg CO2eq/m2/år over en levetid på 50 år.

Den 1. juli 2025 blev kravene skærpet markant. Grænseværdierne for CO₂-udledning blev sænket, og der blev indført nye, ambitiøse krav. Fremover vil også nybyggeri over 50 m² være omfattet.

En væsentlig ændring er, at grænseværdien for CO₂-udledning i nybyggeri er blevet sænket til 7,5 kg CO₂e/m². Og en af de store nyheder er, at klimapåvirkningen fra selve byggepladsen nu skal medregnes. Det betyder, at faktorer som materialetransport, affaldshåndtering og energiforbrug på byggepladsen også bliver en del af klimaregnskabet. Alle disse forhold skal både dokumenteres og optimeres, og de vil få betydning for, hvordan fremtidige byggerier bliver planlagt og gennemført.

Hvad betyder de nye klimakrav for dig?

De nye krav markerer et tydeligt skifte i byggebranchen. Fremover skal vi aktivt arbejde på at nedbringe miljøpåvirkningen i hele projektets livscyklus – og det kræver nytænkning.

Vi bliver nødt til at tænke anderledes, finde innovative løsninger og materialer, have vores dokumentation i orden og samarbejde på tværs af fagligheder, for kun sådan kan vi sikre, en bedre fremtid.

SKAL ALTANER MEDREGNES I BYGNINGENS AREAL

I en ændring af byggereglementet er det angivet, at altaner og altangange kan medregnes i bygningens areal med 25% af altanens areal, og i flere tilfælde kan dette betyde, at altanen "hviler i sig selv" og ikke belaster resten af bygningen. Sammen med vores EPD for altaner, hvor klimaaftrykket for altaner i ultra højstyrkebeton er 825 kg CO₂e/m³ i A1-A3, giver det et interessant regnestykke.

Lad os tage et eksempel:

En altangang med et spænd på 4,2 meter og en gennemsnitlig pladetykkelse på blot 90 mm har et klimaaftryk på 74 kg CO₂e/m² eller ca. 1,5 kg CO₂e/m²/år (A1-A3 fordelt over 50 år).

For etageboliger er grænseværdien 7,5 kg CO₂e/m²/år. Men udvendige altaner og altangange indgår kun med 25 % af arealet i bygningens LCA, mens materialernes klimaaftryk medregnes fuldt ud.

Budgettet for altangangen er derfor ikke 7,5, men 7,5 × 25 % = 1,875 kg CO₂e/m²/år.

Og da 1,5 er mindre end 1,875 kg CO₂e/m²/år, holder altangangen sig dermed inden for sit eget budget med ca. 21 % til rest. Det betyder, at den ikke "låner" af CO₂-budgettet fra resten af byggeriet.

For dig kan det give større frihed, når bygningens samlede klimaregnskab skal optimeres, og gøre det muligt at etablere attraktive uderum uden unødigt at belaste projektets samlede klimaaftryk.

Du kan læse mere om det her:

Skal altaner medregnes i byggeriets CO2-belastning?

Vil du vide mere om vores ultra højstyrkebeton?

SÅ TAG KONTAKT MED VORES ERFARNE FAGFOLK!

Kontakt